”Børn er fulde af fantastiske spørgsmål”
At give svar, som åbner for flere spørgsmål, er et simpelt men meget vigtigt redskab til at arbejde med at stimulere kreativ og kritisk tænkning. Det er nogle af de vigtigste kvalifikationer vores børn får brug for i fremtiden læs mere om det her
Voksne brænder for at give dem svaret, så de hurtigere kan ”lære” en masse. Men rent faktisk lærer børnene ikke ret meget, når vi giver dem svarende, for flertallet af gangene har de glemt svaret når de har vendt ryggen til dig eller måske slet ikke forstået svaret.
Men hvordan skal de så ”lære” ???
Hvis du virkelig vil skabe ”læring” hos børnene, er den bedste måde at få dem til at tænke selv, eksperimentere, undres og lege med mulige svar. Hjælp i stedet for børnene med af finde åbne svar (hypoteser) på deres spørgsmål. Og sammen med dem gå på opdagelse efter mulige løsninger eller svar. – se eksempler i denne aktivitet
Hvad kunne et åbent spørgsmål være ?
Den bedste måde at komme i gang med at stille åbne spørgsmål til dit barns undren, er at glemme alt om, at der er noget der hedder rigtig og forkert.
Når dit barn kommer med en begejstring eller en undring > åååhhh se jeg vender på hovedet i skeen < så tænk i HVAD spørgsmål, kik over på illustrationen du har hængt op og glem alt om at begynde en forklaring om at det er på grund af at skeen buer osv.
Sig istedet for
> ååhh ja HVAD er dog det du gør, siden du vender på hovedet <
> HVAD er det dog for en mærkelig ske <
> HVAD mon der sker hvis du vender skeen< osv.
Prøv at starte med at stil spørgsmål, der fokuserer på hvad dit barnet ser eller gør, snarere end hvorfor. På den måde gør du dit barns undring mere virkelighedsnær. Efter i har haft en god snak om, hvad det egentlig var dit barn gjorde der udløste undringen, kan i begynde at prøve at finde nogle mulige forklaringer (hypoteser) sammen ved at spørge ”Hvordan mon?”
>Hvordan kan det mon være at du på den ene side vender rigtig og på den anden vender på hovedet < osv
På den måde kan i undre jer sammen og lave jeres egne hypoteser, som i kan vælge at eksperimentere videre med. Hvis børnene ikke finder DERES svar, så er det også helt okay, for de har måske fundet svar på helt andre ting, lært noget helt andet, eller bare haft en fantastisk tid med at lege og eksperimentere med løsninger og ideer.
Download vores illustration HER.
Hæng den op som en lille reminder til dig selv, om ikke at have så travlt med at give børnene et lukket svaret.
Rigtig god øve lyst
Lyst til at vide mere !
Læs her et uddrag fra artiklen ”Børn er fulde af fantastiske spørgsmål” fra UCC hvor Thorleif Frøkjær udtaler sig om gryende naturvidenskabelige spørgsmål. Læs hele artiklen her.
MUSEN ER IKKE ET MENNESKE
Thorleif Frøkjær mener, at pædagogernes syn på læreplanstemaet typisk handler om det, man umiddelbart kan sanse: Træet er stort, kyllingen er blød, sandet er vådt. Men de dybere spørgsmål – det, som han kalder ‘gryende naturvidenskabelige’ spørgsmål, og som børn er fulde af – bliver alt for ofte overhørt.
“Det, der binder naturen sammen, altså naturkræfter som magnetisme, tyngdekraft eller tal og mængder, får meget lidt fokus fra danske pædagoger. Det bliver faktisk helt overset af langt de fleste,” siger han.
Han mener, pædagogerne skal blive bedre til at lytte til børns spørgsmål om naturen og tage et sprog i brug, som i dag er gemt godt væk. Hvis et barn får øje på en mus på skovstien, vil voksne ofte have en tendens til at menneskeliggøre det, når et barnet fx spørger, hvor den løber hen. ’Den skal nok hjem til sin mor’, er et typisk svar, forklarer han.
“Men hvorfor ikke tage nysgerrigheden seriøst? Hvorfor ikke undersøge, hvor musen faktisk løber hen?,” spørger Thorleif Frøkjær.
“Børn er fulde af fantastiske spørgsmål. Når man står og kigger på vand, der løber nedad, vil der næsten altid være en, der spørger ‘kan vand løbe opad?’. Og den medfødte nysgerrighed på naturen kan pædagogerne blive bedre til at gribe. De skal ikke kunne forklare tyngdekraften som naturlov, men fx sætte børnene i gang med at undersøge, om man kan få vand til at løbe opad,” siger han.
Thorleif Frøkjær mener ikke, science i dagtilbud behøver at være store, tidskrævende projekter.
“Det handler om at finde en balance mellem barnets initiativ og vokseninitiativet. Altså både at følge op på børnenes spørgsmål, men også som voksen at stille åbne spørgsmål, som udfordrer børnene til i fællesskab at undersøge og eksperimentere i hverdagen,” siger han.